Fra vindrikker til vinnyder

Text: Per W. Stryger (vinum-bonum.dk)

Photo: Lånt med tilladelse fra Weingut Bickel-Stumpf

Copyright © 2007 Per W. Stryger & BKWine

Det handler om smag og om at smage. Hvis man ikke lærer sin personlige gode vinsmag at kende, vil det være overladt til andre at bestemme for dig. Uanset om det er din mand, din veninde eller pigen hos vinhandleren eller supermarkedet, vil de have meget lille chance for at ramme din smag. Det vil gøre det meget nemmere, hvis du kan fortælle, hvad du kan lide. Jeg fører dig ind i vinens verden. Du lærer at smage dig frem, så du bliver din egen ekspert:

Først og fremmest handler det om druesorten. En Riesling eller en Pinot Noir (Spätburgunder) smager forskelligt fra land til land, men med tiden vil du danne dig et bredt smagsbillede.

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet, men det er med vin, som med meget andet: Kvalitet koster.

Mange gange lærer meget ved at sætte to vine op mod hinanden. Jo billigere en vin er, des mindre viser den om druen og distriktet.

Vi smager alle hver dag. Vi ved, hvad vi kan lide, men måske ikke hvorfor. Din smag er sammensat af, hvad du opfatter med tungen, men især dufte og lugte. Indtrykkene bliver fortolket af din hjerne, der åbner skuffer med minder og erfaringer. Prøv at smag på din vin, mens du holder dig for næsen – ingen smag, vel?

Jo tidligere man begynder at nyde vin, des hurtigere udvikler og ændrer man sin smag. Altså har dit vinvalg også noget at gøre med din erfaring. Du må simpelthen overvinde nogle tærskler, som syrlige vine, bitre vine og vine med en stærk smag. Sødme er nemmere, for den er vi vant til fra barns ben af. Børn kan bedre lide sportsvand og cola end grape eller tonicvand. Teenagere drikker heller Bacardi Breezer end Campari Bitter.

Sød er den første modermælk vi drikker – og sød er vores vindebut også ofte. Vi smager sødme med spidsen af tungen, og det er nok også derfor vi får mere ud af at slikke på en is end en på ost.

Sandsynligvis får du en ny yndlings vin hvert tiende år.

Det gør de fleste. Selvfølgelig har din smag også udviklet sig igennem dit liv.

Først senere hen i livet åbner vores smagsløg og ganer sig for de 3 andre smagsretninger, vi er udstyret med fra naturens side nemlig: det sure, det salte – og altså det bitre. Bitter har ingen praktisk betydning ved vinsmagningen. Nogle få italienske vine efterlader en bitter smag, der registreres bagest på tungen.

Det kan også hænge sammen med, at når vores smagsløg er babyfriske, så er de mere sarte og derfor er de sidste tre smagsretninger for voldsomme, når man er ung.

Billige vine maskerer fejl ved hjælp af restsukker og for at balancere den ud tilsættes syre. Det finder vi tiltalende. Det har især været den gamle måde tyskerne fremstillede vine på, der var populære hos hr. og især fru Danmark. Men den gamle vingeneration må nu vige tilbage for de nye og mere tørre typer, der viser druens sande magiske ansigt.

For mig har der været tre stadier: De første år bestemte tegnebogen. Det andet stadie har været at finde den rigtige vin til maden. Det tredje, hvor jeg har interesseret mig for druetyperne.

Smag er subjektivt. Når du skal beskrive en vin så brug udtryk fra din hverdag. Jeg har hørt en pige beskrive Riesling smagen som vingummibamser. En beskrivelse producenten ikke var begejstret for.

Mange begynder i trediverne at trække fra den søde mod den tørre retning. Især mænd. Syren, eller mangel på sødme, er det vigtigste for vinen. Den giver hvidvinen liv og lagringspotentiale.

Syre og sødme hænger nøje sammen. Når en vin er af god kvalitet er den i balance og harmoni – altså sødmen skal balanceres ud med syren.

Tør er ikke bare tør. Den kan være knastør, tør eller halvtør, som de fleste kan lide. Det kan være en Riesling halbtrocken (halvtør) fra Weingut Martinshof eller en Chardonnay fra Australien.

Når man er kommet op i 40-års alderen, begynder mange kvinder at finde den australske Chardonnay lidt kedelig. Der må mere avanceret hvidvin til. Måske falder de for en chablis, der er mere stram i smagen.

Tannin findes i rødvine og kommer fra skallerne og kernerne. Ved perioder med meget tørke bliver tanninindholdet højere. Den gør at vinen kan ældes med ynde. Den fornemmes med gummerne som en tør lidt fløjlsagtig fornemmelse. Ønsker du vine, der kan lagre, så sats på druerne Cabernet Sauvignon, Syrah og Nebbiolo fra den klassiske vinverden for eksempel Italien.

Når vi mænd er i fyrrerne, er vi i vores macho-vinperiode. Den skal smage kraftigt, næsten vildt. Amarone fra Veneto og Brunello de Moltalcino kommer på bordet. De er begge alkohol tunge vine. Alkohol giver vinen fylde, men må ikke efterlade en brændende fornemmelse. Alkohol kan smage sødt, da det jo bare er omdannet sukker.

Når man kommer i halvtresserne, får mange flere penge, man bliver måske vinkender og får lidt dyrere vaner. Den trænede vingane hos kvinderne foretrækker en blød bourgogne, mens mændene sværger til Bordeauxen med lidt mere smag. Machotiden er ikke overstået.

Når vi bliver ældre skal vi have mere og mere smag, både i maden og vinen. Årsagen til dette er at vore evner til at smage bliver dårligere med alderen.

Selvfølgelig betyder årstiden, vejret og hvilken mad, vi skal have til vinen også noget. Læg mærke til at jeg sætter vinen i centrum. Jeg skriver ikke hvilken vin, vi skal have til maden. Når du handler, så prøv at køb vin først. Derved snyder du ikke vinen på bundlinjen, og det stiller større krav til dig som kok. Udfordringer flytter grænser.

Velbekomme!

De fem S’er

Se

Hold glasset på skrå(hold om stilken), mod en hvid baggrund. Du skal vurdere vinens farvenuance, klarhed og randfarve. Er vinen mørk eller lys? Jo mere klar en vin er, des bedre kvalitet. Randfarven siger noget om alderen, og farven går fra lysegul/violet over til orange/brun med alderen

Slyng

Når du slynger vinen, vurderes vinens struktur. Brug i starten en jævn overflade til at støtte dig til. Efterlader vinen ”gardiner” på siden? Jo flere ”gardiner” og jo længere de hænger, des mere alkohol er der i vinen. Ikke nødvendigvis et kvalitetstegn, men en del af den samlede vurdering. Du vurder herved om vinen er let eller fed.

Snus

De aromaer du frigav ved slyngningen, skal du nu vurdere – vinens store bedømmelsespunkt. Rene aromaer som bær, blomster, læder osv. er gode tegn, hvorimod karklud, eddike og svovl tyder på fejl. Hvis du ønsker at smage på vinen efter du har duftet til den, så er vinen ren.

Smag

Tag en god slurk, spids din mund til og træk vejret ind. Og ja, det er dig den slubrende lyd kommer fra. Luftindtaget frigiver vinens smagsstoffer Du skal lægge mærke til frugten i vinen ,og om der f.eks. er en balanceret tannin. Er der ikke nogen tannin til at balancere sødmen ud med, taler vi om ”marmelade vin” uden kompleksitet. Søde og kvalmende vine, der oftest kommer fra den varme, nye vin verden.

Spyt

Nu skal du spytte og det skal gøres med selvtillid (ikke med vinen løbende ned af hagen). Øv dig over vasken med lidt vand, spids munden og spyt ud i en elegant stråle. Når du har spyttet ud skal du lægge mærke til vinens eftersmag. Jo længere eftersmag, jo bedre kvalitet.

Når du opsummerer, skal du lægge mærke til om der er harmoni i vinen – altså passer duften til smagen og afspejles den igen i eftersmagen?

Når du har smagt mange vine, fra forskellige steder i verden og mange forskellige druetyper, finder du en rød tråd i det hele, men det tager tid og der er altid afvigelser. Er det ikke herligt?

De 3 kvalitetstegn: renhed, balance og lang eftersmag.

Klassiske røde

Cabernet Sauvignon (CS): Intens mørk rød, markant kraftig tannin og medium alkoholindhold.

Vinene har en medium krop, masser af blød frugt, intens smag og lang eftersmag. Den høje tannin gør den svær at drikke uden mad til. Chilensk CS er uden for meget alkohol og tannin. Argentinsk CS er mere koncentreret, lidt sirupsagtige.

Bedste producent lande: Frankrig.

Aroma: Solbær, cedertræ, cigarkasse, blyanter, grøn peber, mynte, mørk chokolade, tobak, oliven.

Merlot: ligner CS, men tit mere med blommer og roser end solbær, mere krydderi og rig frugtkage, mindre blyant og mynte.

Syrah: Mørk næsten sort farve, fyldig, stor krop og tannin rig.

Går også under navnet Shiraz og er vidt udbredt i hele verden. I de kølige områder har den peberaroma, mens den i varme regioner har let sødme og er chokoladeagtig. Velegnet som gemme vin.

Bedste producent lande: Australien, Frankrig.

Aroma: Hindbær, solbær, brombær, morbær, peber, krydderier, læder, vildt, tjære.

Nebbiolo: Meget mørke og tanninrige vine med stor krop.

Navn efter tågen (nebbia), der indhyller vinmarkerne om efteråret. Alkoholtunge vine med fylde, der smager noget sveskeagtig. Der kan forekomme stor variation i kvalitet og stil. Giver vine med meget lang levetid. Dyrkes også i Washington (USA) og Victoria i Australien.

Bedste producent lande: Italien.

Aroma: Tjære, trøfler, lakrids, violer, roser, blommer, frugtkage, bitter chokolade.

Sangiovese: Rubinrød vin med en markant syre, rustik smag.

Navnet betyder Jupiters blod og har ansvar for de klassiske vine fra Toscana. Robust, mørksmagende vin med en bitter tone. Prøv en Chianti Classico med den sorte hane eller Brunello di Montalcino.

Bedste producent lande: Italien.

Aroma: Bitter kirsebær, tobak, urter.

Pinot Noir: Lys rød farve med middel til lav tannin.

I Tyskland hedder den Spätburgunder. Producerer store bløde og fløjlsagtige vine med en stor frugtig duft. De gode er en anelse søde. Som ung har vi hindbær og jordbæraromaer, der med lagring går over i vildt og gødning. Vine fra de varme vinområder, som Chile, kan være syltetøjsagtige (ikke ønskeligt). Stor årgangsudsving og tidlig drikkeklar.

Bedste producent lande: Tyskland, Frankrig og New Zealand.

Aroma: Hindbær, jordbær, kirsebær, tranebær, viol, rose, vildt, kompost, gødning.

Klassiske Hvide

Chardonnay: Lys gul med grønt skær, fast høj syre.

Den er typisk tør med fyldig krop. En kødrig, næsten bøf-agtig sag, der kræver opmærksomhed, med en lang finish. Velindbunden høj syre med høj alkohol. Egefads lagrede vine, der er velegnede til at leve længe. Min ideal Chardonnay er med afbalanceret egetræssmag i harmoni med frugten. Vine fra varme lande skal drikkes unge. Undgå udgaver fra Chile, da de mange gange er vandede.

Bedste producent lande: Frankrig, Tyskland.

Aroma: Æble, pære, citrus frugter, melon, ananas, fersken, smør, voks, røg, honning, flødekaramel, vanille, krydderier, våd uld (Bourgogne), mineraler og flint (chablis).

Sauvignon Blanc: Lys strågul farve med grønne reflekser, markant syre.

Uden tilskud af Semillion har Sauvignon en let til medium krop. Skal drikkes ung og passer dermed til vores utålmodige tidsalder. Vin med en flot start, men med en kort finish. Ret ukompliceret vin. Druen kræver køligt klima og ville ellers hurtigt udvikle dåseasparges aroma. Den vil miste sin forfriskende syre og den kvikke aroma.

Bedste producent lande: Frankrig og New Zealand.

Aromaer: Nyslået græs, stikkelsbær, urter, nælder, unge solbærblade, katte tis (ingen fejl), dåseasparges eller grønne bønner (ikke ønskeligt), til tider flintagtigt (øvre Loire)

Riesling: Gul med svagt grønligt skær, frisk afbalanceret syre, levende frugtighed.

Også kaldt Rhein Riesling eller Johannisberg Riesling. En af Tysklands fornemmeste og mest plantede druer. Afspejler jordbunden optimalt og ældes med ynde. En rigtig fin tysk Riesling har lige så mange lag af smagsstoffer som en stor rød Bordeaux. Især vine fra Rheingau, Rheinhessen og Pfalz har større krop og intensitet.

Bedste producent lande: Tyskland, Alsace og Wachau Kremstal i Østrig.

Aromaer: Sprøde grønne æbler, krydrede bagte æbler, kvæde, appelsin, lime (Australien), Passionsfrugt (Australien), honning (søde vine), benzin, ristet brød, mineraler (Mosel), flintesten (skifferjord).

Pinot Gris: Dyb gylden farve, alkoholtung og fyldig med middel syre.

I Tyskland går den under navnet Grauerburgunder og i Italien, Pinot Grigio. En vin med en behagelig syre, men med stor krop og meget ekstrakt. Er velegnet både til mad og som hygge vin. Den bruges også til at producere ædelsøde vine, men så hedder den Ruländer.

Bedste producent lande: Tyskland, Italien og Frankrig.

Aroma: Nødder, kastanier, mandler, smør, dadler, mango, fine krydderier.

Gewürztraminer: Strågul farve, alkoholtung og middel til lavt syreindhold.

Let genkendelig drue, som du aldrig vil glemme, når du først har smagt den. Den krydrede duft tyder på sødme i vinen, men ledsages af en tør og fyldig smag.

Bedste producent lande: Tyskland - Pfalz, Rheinhessen, Baden og Alsace i Frankrig, Italien.

Aroma: Krydderier ofte ingefær og kanel, kærlighedsfrugter, roser, hyld, citrus frugter, ananas

© 2007 Copyright Per W Stryger & BKWine

Back to the Guest Writer section

Hem   |   Home   |   About   |   Contact   |   Wine Pictures   |   Wine Travel   |   The BKWine Brief   |   © Copyright BKWine